Vision

1. De smed barnet ud med badevandet

Den moderne vestlige kultur bygger i vidt omfang på det der med et problematisk udtryk er blevet kaldt ”oplysningstiden.” Det var en periode i1700 tallet, hvor den vestlige verden tog et opgør med religion i almindelighed og med Kristendommen i særdeleshed. Man kan mene at oplysningstidens opgør med religion var nødvendig i sin kritik af en kristendom, der var både eksklusiv, hyklerisk og som Karl Marx udtrykte det, ”opium for folket.” Der ligger utvivlsomt nogle sandheder i det, men når man har gjort erkendelsen af, at verden er blevet til af en årsag der er større end verden og mennesket, så står det efterhånden klart, at oplysningstiden og det moderne gennembrud har smidt barnet ud med badevandet. Åndeligheden er blevet væk. Intet er længere helligt. Forståelsen af eksistensens årsag er blevet glemt. I stedet har vi fået friheden til at hengive os til jagten på et utilfredsstilleligt begær efter den jordiske verdens behageligheder. En fokusering på den egoistiske og narcissistiske selvrealisering der leder til Ragnarök. Derfor er det på tide, at vi igen begynder at lære at være religiøse.

2. Hvorfor Asatro?

- Hvad skal vi med Mount Kailash eller Karmelbjerget når vi har Himmelbjerget her i Danmark?

De fleste religioner er kulturelle udtryk for menneskets søgen mod den samme guddommelige virkelighed. Asatroen indeholde de samme elementer som findes i mange andre religioner, men den har rod i den Nordiske kultur og derfor kan vi som Skandinaver bedre relaterer til den end til andre religioner. Det er ikke forkert at søge det guddommelige gennem andre religioner og der kan være god grund til at studere dem. Som Snorre Sturlusson udtrykte det, så dyrker de Odin under andre navne i andre verdensdele. Derfor kan man som Asatroende oversætte guder mellem forskellige traditioner og uden videre bekymring deltage i deres gudsdyrkelse. Derfor bør man som Asatroende respektere andre religioner, deres udøvere og deres helligsteder. Det er en vigtig erkendelse der gør Asatroen langt mere inkluderende og tolerant end den kristendom der også har en lang tradition i denne verdensdel.

3. Vi ønsker at stå på traditionens grund.

Harreskovens Blótgilde ønsker at give Asatroen en fast forankring i det Danske samfund. Ikke som rollespil eller vikingereenactment, men som en fuldgyldig tro der både varetager folks behov for ritualer og en dybere åndelig mening. En inklusiv og tolerant religion hvor du kan søge inderlighed og blive et bedre menneske.

Det, vi har tilfælles som Asatroende, er den Nordiske Mytologi som er overleveret i gennem den Ældre Eddas skjaldekvad. Vi ønsker en Asatro der bygger på den overleverede tradition og ikke på de moderne fejlslutninger der skyldes oplysningstiden, Nationalromantikken og det moderne gennembrud. Den Ældre Eddas skjaldekvad er tekster, som både du og jeg kan læse. Det er en objektiv sandhed, der hverken er din eller min, men noget vi har til fælles. Uden Edda litteraturen havde vi ikke vidst meget om den Nordiske Mytologi. Det, der gør en religion til fælles foretagende, er at man kan henvise en fælles tradition. En tradition, der fastlægger de grundlæggende dogmer, opstiller en kosmologi og en række etiske retningslinjer for menneskets adfærd. En tradition, der er nedfældet i en eller flere tekster, man er enige om, hvad end de er mundtligt eller skriftligt overleverede. En sådan tradition er den Ældre Eddas skjaldekvad.