En vigtig del af blótet er blótmåltidet. Det er det der i religionsvidenskabelig terminologi kaldes et kommunions måltid. Det er helt parallelt med naveren i den kristne kirke. Der er den bare symbolsk, hvor i mod hos os er der tale om et rigtigt måltid.
Blótmåltidet kender vi beskrevet fra en lang række polyteistiske traditioner. Det findes også beskrevet i nordisk tradition. I Håkon den godes Saga beskrives et juleblot på Hlade i Trondelag, hvor en
gryde med hestekød bliver serveret for kongen og blótgæsterne. Der er også flere andre kilder der beskriver, at hesten er det helligste dyr man kan spise ved blotmåltidet. Derfor spiser mange Asatroende hest når vi holder blót. Der er dog ingen der siger, at det absolut må være hest. I dag kan hestekød være vanskeligt, at få fat på og så bruger vi bare noget andet. Svinekød er også en meget almindelig spise blandt Asatroende.
Der findes dog en regel om, at man som Asatroende ikke må flække knoglerne og spise benmargen, for så bliver offerdyret halt når guderne vækker det til live igen. Knoglerne og i visse tilfælde skindet er den del af dyret der tilhører guderne.
I Harreskoven Blótgilde har vi skabt vores egen opskrift på vores blótgryde eller som vi kalder det; Hestegryde.
Til Jul har vi en tradition med at serverer nogle julekager til vores blót. Det er bygget over en skik fra folketraditionen som i Danmark kaldes Guldvogn og i Sverige kaldes lussekakor. De har form som et spiralformet svastika. Den dej vi bruger til kagerne i Harreskoven er taget fra moderne juletraditioner og er sådan lidt peberkageagtige.
|
