Om os Medlemssider Aktiviteter Presse Nordisk Spiritualitet Gudehov

   
Nordisk Spiritualitet
Spørgsmål og svar
Guder
Overleveringen
kønsoverskridelse
     
 

Tilmeld dig vores blótgæsteliste og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

CVR-nummer: 36615559

Nordisk Spiritualitet

Asatro er en religion opstået i nutiden med det formål at videreføre den åndelige tradition vi kender fra den nordiske Mytologi. Det er en tradition der er overleveret gennem Edda-litteratuen, gennem skandinavisk folketro og i en vis udstrækning gennem samisk religion. Det er en tradition der langt hen ad vejen afviger fra det billede af den ”gæve mjøddrikkende viking” som er blevet skabt under den nationalromantiske periode i 1800 tallet - desværre et billede, der ofte sættes i forbindelse med Asatroen og selv mange Asatroende ligger under for det.

Asatroens hellige skrift, den ældre Edda er en samling af skjaldekvad af mytologisk karakter fra førkristen tid. Nordisk skjaldskab var direkte inspireret af Odin gennem skjaldemjøden som Odin stjalt fra Jætten Suttung. Den nordiske skjaldskab er derfor af profetisk karakter og formidler af åndelige budskaber. Derfor kan man sige at skjaldekvadene i den Ældre Edda er en hellig skrift.
Den yngre Edda er et Litteraturhistorisk værk fra middelalderen der formidler viden om skjaldekvads traditionen og giver mange nyttige oplysninger for at forstå denne.


Kosmologien.

Asatroen har et cyklisk verdensbillede. I det lineære verdens billede, som de fleste mennesker kender, går tiden fra skabelse til verdens undergang. I det cykliske verdensbillede er linjen bøjet, så at efter verdens undergang, hos os kaldet Ragnarök, kommer en ny skabelse i en evig cyklus eller ”bølge”. Sådan har det været før skabelsen af dette univers og sådan fortsætter det i evigheden.
Centralt i den nordiske kosmologi står verdenstræet Yggdrasil. Det repræsenterer både universet, ”slægtstræet” af tidligere verdner og universets åndelige dimension. ”Træet” eller universet har tre kilder, hvorfra det udspringer. Mimers Brønd, der repræsenterer den åndelige visdom, Urds Brønd der repræsenterer skæbnen og Hvergelmir - (den sydende kedel), der repræsenterer de nedbrydende kræfter i universet. Alle tre er nødvendige for universets eksistens.
Verden og menneskene blev, og bliver til stadighed, skabt af Burs-sønnerne, treenigheden Odin,Vile og Ve.
Odin er den største og ældste af guderne og fader til dem alle, hvorfor han også kaldes Alfader - den øverste gud. I hver cyklus fornyer Odin sig selv. I den forrige Cyklus hed han ”Thund.” I denne cyklus hedder han Odin og i den næste cyklus, efter Ragnarok, kommer han tilbage som "inn Ríki" - den Højværdige og holder dom over menneskene.
Ud over Odin har Asatroen en lang række guder og gudinder der hver råder for sine aspekter af verden og menneskelivet. Gudinderne er ikke mindre magtfulde end de mandlige guder og Odin deler den guddommelige magt med den mægtigste af Asynjerne, kærlighedsgudinden Freja, i og med at hun får halvdelen af de faldne på slagmarken.
Asatroen har mange forskellige dødsriger, hvor menneskene kommer efter døden. De kendteste er Valhal, Folkvang og Hel. De to første svarer til det græske Elysion. Hel har en parallel i det græske Hades. I modsætning til det kristne ”helvede,” er det langt fra alle, der kommer til Hel der bliver straffet. Hel er en slags ”ventesal,” hvor man venter på den nye cyklus eller på genfødsel. Tre klare forbrydelser bliver dog straffet i ormegården på ligstranden (kaldet Hvergelmir) der er en parallel til det græske Tartaros. Disse er de der sværger falsk, de der dræber uskyldige og de der lokker en andens kæreste eller ægtefælle på afveje.
Ragnarok er verdens undergang og fornyelse og er derfor både begyndelsen og enden på en cyklus. Ragnarok sættes i gang ved at barmhjertighedens gud (Balder) bliver dræbt af den blinde magtudøvelse (Hother) på grund af svig (Loke.) Det medfører at alle kæmper mod alle da tilgivelse i stigende grad bliver vanskelig. Uhyrer som Fenrisulven der repræsenterer grådighed og egoisme bliver sluppet løs. Det hele ender i et stort slag mellem de gode og de onde kræfter, hvor guderne dør, men alligevel vinder, bliver fornyet og vender tilbage. Ikke mindst vender Balder, barmhjertighedens gud tilbage og skaber en retfærdig verden. Til sidst bliver de gode mennesker der er ærlige og følger guderne/Odin belønnet med en plads i den himmel som hedder Gimle. De onde mennesker der i mod siddere fast i fjerene på dragen Niðhugg som tager dem med til skamfjældene og piner dem.

 

Fortolkningsrummet

Asatroen har stor rum for fortolkning. Den kan fortolkes som polyteisme, hvor hver af guderne ses som selvstendige væsener der kan oversættes mellem forskellige åndelige traditioner og derved forbliver universelle.
Den kan fortolkes som panteisme hvor guderne ses som aspekter af en fælles guddommelighed. Enten repræsenteret ved verdenstræet Yggdrasil eller begrebet "magterne" - Regin Öll.
Endelig kan den fortolkes som monoteisme, hvor Odin er skaberen og de andre guder tjener skaberen som børn deres fader.
Alle tre er gyldige tolkninger og helt op til den enkeltes åndelighed. Man kan også blande de tre tolkninger som man har lyst.


Inklusivitet

Odin har mange navne. De fleste af dem har han fordi folk i andre verdensdele har beslutttet at dyrke ham under et navn de har givet ham på deres eget sprog. Det betyder at de fleste andre religioner i verden dyrker de samme magter, den samme guddommelighed som vi gør. Også selv om de evt gør det på en anden måde end vi. Derfor kan man som Asatroende oversætte guder mellem forskellige traditioner og uden videre bekymring deltage i deres gudsdyrkelse. Derfor bør man som Asatroende respektere andre religioner, deres udøvere og deres helligsteder.

 

Etikken

Det store visdoms digt Havamål – Den Højes Tale - indeholder Odins – den højestes guds råd til menneskene. Etikken i Asatroen omfatter værdier som:
Gæstfrihed: Send ikke gæster og fremmede på porten. Gør godt mod de lidende og fattige.
Mådeholdenhed: Grådighed og praleri er dumhed. Alkohol er ikke forbudt, men frarådes.
Selverkendelse: Ingen er fejlfri og ingen er helt uduelige, så lad være med at mobbe andre eller være skadefro. Brug ikke unødvendig vold, da du ikke kan regne med at du er den stærkeste.
Retfærdighed: Ser du ondt, så kald det ondt og giv ikke dine fjender fred.
Tækkelighed: Skamfuld er det nøgne menneske.
Visdom er godt. Dumhed er skidt, men middelvis er det mest skånsomme for menneskene at være.
Materialisme er dumhed. Guld gør mange til tåbe. Skam dig ikke over at være fattig.
Lok ikke en andens kæreste eller ægtefælle til sex. Bebrejd ikke andre deres seksuelle fejltagelser.
Glæd dig aldrig over det onde, men tag det gode til dig. Milde og frejdige mennesker lever bedst.

 

© Furesø Net 2010