Om os Medlemssider Aktiviteter Presse Asatro Gudehov

   
FAQ
Materiale
Netradio
Pressemeddelelser
Presseregler
     
 

Tilmeld dig vores blótgæsteliste og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

CVR-nummer: 36615559

FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

  • Hvordan konverterer jeg til Asatroen?
  • Du hylder de nordiske guder, fks ved et blót. Så simpelt er det.
    Asatroen er ikke nogen eksklusiv religion. Du kan sagtens tro på andre guder samtidig og behøver ikke afsværge dig noget som helst. Ved at hylde de nordiske guder tilkendegiver du at du ære dem og det er kærnen af hvad Asatroen går ud på. Andre religioner kan have krav om at du ikke må dyrke andre guder samtidig, men ikke hos os.


  • Hvordan skal jeg gøre for at være en rigtig Asatroende?
  • Gør hvad der føles rigtigst for dig. I Asatroen er ikke nogen der slår dig i hovedet med, hvad du skal og ikke skal.
    Hvis du ønsker at være et bedre menneske eller har behov for inderlighed i din religion, så kan du vælge at følge de religiøse forskrifter der findes i Edda litteraturen og visdommen i Havamål. Det vil helt sikkert gavne dig at gøre, men du bliver ikke mere rigtig eller forkert af det i sociale sammenhænge. Det er helt et spørgsmål om dit forhold til magterne.

  • Hvor gammel er Asatroen?
  • Der er to former for tid. Mytisk tid og kronologisk tid. Historikere beskæftiger sig med kronologisk tid. Kronologisk tid er inddelt i stenalderen, bronzealderen, jernalderen, middelalderen og nyere tid. Der er ingen kilder der kan endeligt fastslå hvor gammel asatroen er i kronologisk tid, men eftersom den er blevet til i en tradition er det rimeligt at antage at den som tradition betragtet er lige så gammel som menneskeheden selv eller i det mindste så længe der har boet mennesker i Skandinavien.
    Mytologisk tid er den tid myterne foregår i. Tiden har i Asatroen ingen begyndelse, men går nærmest i ring. Mytologisk tid er efter verdens skabelse inddelt i guldalderen, brændalderen og højalderen. Man kan ikke umiddelbart oversætte mytologisk tid til kronologisk tid, selv om Snorre Sturlusson der skrev den yngre Edda mente at han levede i højalderen. I mytologisk tid giver det først mening at tale om Asatro fra det øjeblik Bursønnerne blev født og måske endda først fra det tidspunkt hvor de første mennesker Ask og Embla blev skabt af to tømmerstokke og dermed nogle der kunne tro på Aserne.

  • Er Asatroen en Vikinge religion?
  • Nej. 1800 tallets Nationalromantik har på mange måder dannet et skævt billede af nordens før-kristne religion i offentligheden. Nationalromantikerne har skulle bruge et billede af den heltemodige fandenivoldske Viking til at binde nationen sammen. De egenskaber Nationalromantikerne har tillagt vikingen har de også projiceret over i Asatroen uden noget belæg i kilderne.
    For det første er Asatroen IKKE en afspejling af Vikingetidens moral. Den har tvært imod en række budskaber til den moral der fandtes på den tid. Budskaber der i stor udstrækning er universelle. For det andet var Vikinger ikke særligt populære i Vikingetiden. Viking betyder Sørøver og sådan nogle var folk ikke så glade for at få besøg af.

  • Hvordan ser Asatroen på andre guder?
  • Asatroen er en inklusiv religion. Det vil sige at vi betragt alle guder som virkelige. Vi opfatter dem som oversættelige udtryk for de samme, verden iboende, magter. En del af gudernes tilnavne (eller ”Heiti”) er fremkommet ved forskellige folkeslags dyrkelse af dem under et navn de har givet dem på deres sprog. I Asatroen kan man enten se guder som selvstendige væsner der kan oversættes mellem forskellige åndelige traditioner eller som aspekter af en fælles guddommelighed. Man kan også se det som en mellemting mellem de to syns måder.
    Asatroen opfatter ikke nogen guder eller måder at dyrke dem på som forkerte. Det er helt og holdent et forhold mellem magterne og de mennesker der dyrker dem. Der er heller ikke noget krav om at man skal dyrke alle guder.
    Alle guders helligdomme og dyrkelse bør respekteres så længe den ikke er til skade for andre.

  • Er jødedommen, kristendommen og islam forkerte religioner.
  • Nej. De tre religioner kan være meget rigtige for de mennesker der dyrker dem. I vores religion kalder vi skaberen for Odin I deres religioner kalder de skaberen noget andet. I Harreskovens blotgilde mener vi at det er bedre at blive enige om at det er den samme frem for at skændes om hvem der er den rigtige. I det omfang vi kan blive enige om det har vi intet problem med de pågældende religioner. Harreskovens blotgilde deltager i en tværreligiøs dialog, hvor disse religioner også er repræsenteret.
    Historisk set har de tre religioner dog en tradition for at være eksklusive. Dvs. de har forbudt dyrkelse af andre guder end deres ene og påstår sig at være det eneste rigtige for alle mennesker. De deler verden op i de rigtige og de forkerte, dem og os. Derved skaber de en unødvendig splid mellem mennesker i denne verden. Vi hilser det velkommen, hvis de tre religioner beslutter sig for at blive mere inkluderende.

  • Er Asatroen i virkeligheden Satanisme eller djævledyrkelse?
  • Nej. I Havamål vers 128 står "Glæd dig aldrig over det onde, men tag det gode til dig." Havamål er et budskab til menneskene der er sendt af den højeste gud, Odin - verdens skaber. Måske kalder du skaberen noget andet, men Odin har mange navne. I Asatroen har vi ikke nogen der helt svarer til "Djævlen" i andre religioner. I Nordisk mytologi er en gruppe væsner der kaldes Jætter. De repræsenterer bla. negative egenskaber som; grådighed, vrede, had, praleri. De er gudernes modstandere. I Nordisk mytologi er der også dragen Nidhugg der repræsenterer de nedbrydende kræfter i verden. Dvs grunden til at jern ruster, træ rådner osv. Nidhugg er også den der piner forbrydere der kommer i Hverkelmer efter døden. Der er tre forbrydelser for hvilke man kommer i Hverkelmer; de der sværger falsk, de der forsætsligt dræber uskyldige og de der lokker en andens kæreste eller ægtefælde. Hverken Djævlen, Jætter eller dragen Nidhugg er genstand for dyrkelse i Asatroen.

  • Er kærlighed og barmhjertighed ikke godt for alle?
  • Jo alle mennesker har brug for kærlighed og barmhjertighed. Asatroen har flere gudinder for kærligheden og dens delaspekter. Ikke mindst kærlighedsgudinden Freja. Asatroen har også en gud for barmhjertighed, Odins søn Balder. Det har de fleste religioner.

  • Er Asatroende islamophober?
  • Islam er hverken værre eller bedre end de andre Abrahamitiske religioner; jødedommen og kristendommen. Som så mange andre steder i samfundet kan man nok finde asatroende der ikke kan lide Islam (eller Kristendommen for den sags skyld) Asatroen er dog en inklusiv religion der sagtens kan rumme at andre dyrker det guddommelige på en anden måde. Muslimer stammer lige som alle andre mennesker fra Ask og Embla og er derfor en del af menneskeheden lige som os.

  • Hvordan stiller Asatroens sig til flygtninge og indvandrere?
  • At være gæstfri er noget af det vigtigste i Asatroen. Der er adskillige vers i Havamål der påbyder Asatroende at være gæstfri. Der findes også beretninger både fra mytologien ligesom flere steder i den Islandske middelalderlitteratur, hvor Odin forklædt optræder som gæst hos mennesker der ikke behandler gæster ordentligt. Det går som regel disse mennesker ilde. Det vil sige at man som Asatroende bør behandle enhver gæst som var det Odin.
    I Skandinaviens historie har der adskillige gange været bølger af indvandring. Hver gang er disses indvandreres kultur smeltet sammen med den Skandinavske. Den kultur vi havde i 1960 var et produkt af alle disse sammensmeltninger. Dagens indvandrekultur vil hen ad vejen også smelte sammen med den Skandinavske kultur og skabe fremtidens kultur. Hvad vi Asatroende kan gøre er at sørge for at også Asatroen bliver en del af fremtidens kultur.

  • Hvad er Asatroens holdning til homoseksualitet?
  • Der er intet i Asatroens skrifter (ældre Edda) der nævner homoseksualitet eller sex mellem to af samme biologiske køn. Det betyder ikke at samkønnet sex har været fraværende i førkristen tid. Selv om begrebet ” homoseksualitet” først blev opfundet i 1880’erne, har sex mellem to af samme biologiske køn forekommet i alle menneskelige kulturer.
    I jernalderens samfund opfattede man seksualitet på en anden måde end man gør i dag. Det var ikke kønnet på den man havde sex med der var afgørende, men der i mod den seksuelle kønsrolle man indtog. Den der var den aktive blev betragtet som mand og den der var passiv blev betragtet som kvinde. Dvs. at den mand der pennetrerede en anden mand var lige så "straigth" som den mand der pennetrerede en kvinde. Som mand var det ikke særligt positivt at blive betragtet som kvinde, men som kvinde gav det højere status at blive betragtet som mand. Noget der bla. blev skjoldmøer til del. Det var dog ikke forbudt og der var også mænd der havde det fint med at blive betragtet som kvinde. Sejdmænd og Haddingr fks. I middelalderen blev det forbudt at beskylde folk for at være umandige, men heller ikke i middelalderen var det forbudt at være umandig.
    Den nordiske mytologi har i Thrymskvadet et budskab til den mandige machomand der var bange for at blive kaldt umandig. I visse situationer er det bedre at være umandig end at miste alt ved at dø med støvlerne på. Så Asatroen har som sådan intet imod umandighed. I Havamål står at man ikke skal klandre andre for deres seksuelle udfoldelse.
    Læs mere her: Valravnens.Blog: Asatro og Homoseksuelitet
    I Hareskovens Blótgilde forretter vi gerne juridisk gyldige vielser for LGBT mennesker.

  • Er Asatroen ikke en krigerreligion der foreskriver hævn?
  • I Havamål vers 71 står "Lig ligger til ingen Nytte" og i Vølvens Spådom vers 39 står at mordere efter døden bliver pint af dragen Niðhöggr i Hverkelmer.
    Skandinaviens førkristne religion var en tradition der omfattede hele samfundet. Den var ikke begrænset til krigere og stormænd. I Harreskovens Blótgilde bestræber vi os på at Asetroen skal være en religion for alle i samfundet. Vi vil gerne tiltrække et bredt udsnit af normalbefolkningen.

  • Er Asatroen ikke en gammeldags og utidssvarende religion?
  • Nej tvært imod. Vi er af den opfattelse at Asatroen er langt mere i tråd med nutiden end den religion der står indskrevet i den danske grundlov. Fks. i forhold til religionsfrihed og demokrati.

  • Er Asatroende nogen der render nøgne rundt i en skov og drikker jer fulde i mjød?
  • Det er faktisk imod vores religion. I Havamål vers 49 står direkte "Skamfuldt er det nøgne menneske". Ligeledes advarer Havamål i adskillige vers mod at drikke alkohol. I vers 12 står der fks "Ej er saa godt, som det ofte siges, Øl for Mænds Ætter, thi jo mere Drik, des mindre Vid huser Mands Hjerne."
    Det skal dog ikke nægtes at en del nytilkomne ikke er så meget inde i religionen og mere præget af det "vikinge billede" som nationalromantikken har skabt. Selv om du måske har set billeder af nøgne unge mænd der kaster med træstammer ved vores blót, så er det faktisk kun noget der er foregået en enkelt gang for længe siden. Hvad angår mjød så bruger vi det i små mængder ved vores ritual til at hylde guderne. Til de der slet ikke drikker alkohol har vi alkoholfri mjød. Vi bryder os ikke om at folk er synligt berusede ved vores ritualer.

  • Er Asatroende nazister?
  • Nej. Langt de fleste moderne Asatroende tager afstand fra Hitlers tredie rige og de forbrydelser der foregik der. Desuden ligger det pågældende regimes absolutisme og eksklusivisme Asatroen fjernt.

  • Er Asatroende racister?
  • Harreskovens Blotgilde er lige som en en stor del af Asatromiljøet ikke racister. Vi mener ikke at der er baggrund for racistisk tankegods i vores hellige skrifter. I Hynluljoð står der fks flere gange "Alle er din slægt, Ottar hjemmeføding!".
    Det kan dog ikke nægtes at der er racistiske tolkninger af Asatroen der ude. Det er grupper der bygger deres tro på Nationalromantikkens forestillinger. Under et kaldet "Völkisch" eller "neo-Völkisch." Selv bruger de ofte begreber som "Folkish," "Folkebevidst," "Odinisme" eller "Odalisme." De tror bla.at Asatroen ligger i generne på mennesker fra Nordeuropa. Det er en retning der desværre har vundet frem i gennem de seneste år.
    I harreskovens Blotgilde tager vi skarpt afstand fra neo-Völkisch gruppernes ideologi.

  • Jeg har hørt at i fra Harreskovens blótgilde er nogle værre nogen?
  • I Harreskovens Blótgilde er vi blevet beskyldt fra forskellig side for henholdsvis at være Christianitter og højreekstremister alt efter det politiske standpunkt de der har kritiseret os har haft. Vi kan ikke selv genkende det billede disse mennesker tegner af os.
    I mange år har Harreskovens Blótgilde været indgangen til Asatromiljøet for mange Asatroende. Mange blotgrupper er starte hos os. En del af bruddene har være traumatiske især der hvor der har ligget ideologiske eller personlige uoverensstemmelser bag. Vi har også til tider haft modsætnings forhold af både organisatorisk og ideologisk art til trossamfundet FornSiðr. Der af kommer de fleste af rygterne.


© Furesø Net 2010