Om os Medlemssider Aktiviteter Presse Asatro Gudehov

   
Afgud
Etnisk naturreligion
Guder
Overleveringen
k√łnsoverskridelse
     
 

Tilmeld dig vores blótgæsteliste og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

CVR-nummer: 36615559

 

Etnisk Naturreligion

Når vi i det moderne samfund tænker på begrebet religion, har vi typisk et billede på nethinden, der, om ikke ligner, så dog er formet af kristendommen.

Man forestiller sig en fast lære, moralske anvisninger, en hierakisk opbygning og et sandhedsmonopol, der afgrænser den fra andre religioner. Når man tænker på et religiøst menneske, ser man måske en fod i døren og en mund der prøver på at overbevise én om, at det, vedkommende tror på, er den universelle sandhed. Eller man tænker måske på en flok turbanklædte fanatikere, der afbrænder det danske flag.

De færreste tænker over, at dette er et kulturelt skabt billede og at det er et billede, der ikke gælder for alle religioner. Snarere end at være gældende for al religion, er det et udtryk for en ganske bestemt religionstype; nemlig den eksklusive monoteisme. Den religionsform, der strengt holder på, at der kun er én gud og én sandhed. Det er en religionsform, hvis ældste kendte udtryk (den ægyptiske Aton-religion) stammer fra midten af bronzealderen, men først fik sit gennembrud med Kristendommen og Islam i det 4. til 6. århunderede efter vestlig tidsregning. Den eksklusive monoteisme er på mange måder en mod-religion der satte sig i et modsætningsforhold til alle andre religioner. Dens påberåbelse af den ene universelle skabergud legitimerer i første omgang oprøret mod den herskende magtstruktur og når den er omstyrtet, legitimerer den nye magt, der hersker på vegne af skaberen.

Mennesker har imidlertid altid beskæftiget sig med den åndelige dimension af livet som menneske. Inden den eksklusive monoteismes opfindelse, var der ikke, som sådan, brug for en definition på religion. Det var bare noget man gjorde. Når man derfor skal prøve at beskrive religioner, der ikke tilhører det den eksklusive monoteisme, lader det sig vanskeligt gøre uden at drage sammenligninger til den mod-religions-form der har defineret sig selv i modsætning til den oprindelige menneskelige religiøsitet. Religionsforskere har i gennem tiderne kaldt det "primitiv" religion, oprindelige folks religioner eller skriftløse folks religioner. Ingen af disse betegnelser er særligt gode eller beskrivende. Blandt de der i moderne tid dyrker denne oprindelige religionsform eller forsøger at genskabe den, er man derfor begyndt at tale om Etnisk naturreligion.

Udtrykket "naturreligion" refererer i første omgang til, at den er blevet til gennem naturlige processer ved mennesket spontane naturgivne trang til at beskæftige sig med det spirituelle. Såvel gennem ritualer som mystiske oplevelser. For nogle henviser ordet "naturreligion" også til troen på en besjælet natur. Hvor Gud, i den eksklusive monoteisme, befinder sig uden for verden, er det guddommelige i en enisk naturreligion en del af verden. Ordet "etnisk" betyder i forbindelse med en etnisk naturreligion, at den er opstået i en begrænset kulturel sammenhæng ved en gensidig vekselvirkning mellem traditionens bærere. Det betyder ikke, at den ikke kan optage fremmede elementer, men at traditionen har fået sit eget etnisk kulturelle udtryk i modsætning til en profetisk religion, der er givet ved profetens vision.

En etnisk naturreligion er ikke eksklusiv på samme måde som kristendommen og dens beslægtede religioner. Fks konverterer man ikke til en etnisk naturreligion. Man dyrker magterne i den skikkelse de nu har i den tradition, man følger og man kan sagtens følge flere traditioner samtidigt. Fra en etnisk naturreligiøs vinkel kan man endda den ene dag komme i en en kristen kirke eller en muslimsk moske for næste dag at komme til blót hos asatroende eller til puja i et hindutempel. I det øjeblik man dyrker de nordiske magter er man asatroende.

Derfor er der ikke noget i vejen for at man som asatroende principielt sagtens kan være medlem af fks den danske folkekirke og samtidig dyrke de nordiske magter ved blót. Det er ikke hos den etniske naturreligion at problemet ligger, hvis der er et problem. Det er de religioner der ikke tillader deres tilhængere at have andre guder der har et problem med en sådan praksis.

En etnisk naturreligion er inkluderende. Det vil sige, at man, som udøver af en etnisk naturreligion, sagtens kan anerkende andre manifestationer af det guddommelige. Der findes endda en teologisk tradition siden oldtiden, hvor de fleste religioners guder er indbyrdes oversættelige; Når en nordbo dyrker Odin kan en græker se det som dyrkelse af Hermes. En ægypter kan se det som dyrkelse af Thoth. En dyrkelse af Freja kan oversættes til dyrkelse af Venus, Afrodite og Ishtar.

De forskellige etniske traditioner kan også udveksle guder, hvis man synes, at man mangler et aspekt af virkeligheden. Verden forandrer sig hele tiden og da det guddommelige er en del af verden, så må dyrkelsen naturligvis afpejle den ændrede tilstand.

Som etnisk naturreligiøs kan man endda være tilhænger af den slags monoteisme, der opfatter alle guder som manifestation af den samme urkraft eller guddom. Det er dog en anden type monoteisme end den eksklusive universelle monoteisme. Det er en monoteisme, hvor biblen kan være sand for jøderne, men hvor den ikke er det for de, der dyrker Shiva eller Vishnu som den højeste guddom. De forskellige religiøse skrifter er simpelthen for forskellige, til at en sådan etnisk naturreligiøs monoteisme kan være universel.

Det ligger ikke til etniske naturreligioner at missionere. Mange tror, at der er et missionsforbud, men da etnisk naturreligion ikke har forbud, sådan som den eksklusive monoteisme, er der heller ikke noget egentligt missionsforbud. Det fremkommer dog indirekte, at når andre mennesker som etniske grupper kan være sande i sin egen tradition, er der ingen grund til at pådutte dem en anden sandhed, som de ikke ønsker.

De missionerende religioners opståen har imidlertid ændret verdens tilstand og nogle etniske naturreligioner har derfor fundet det nødvendigt at missionere, som et værn mod at blive blive udslættet af andres aggressive mission.

© Furesø Net 2010